mandag den 30. maj 2016

Buketter

Elsker når alting springer ud og jeg kan fylde huset med buketter :)













onsdag den 11. maj 2016

Stråleplet, suk!

Pga. det våde forår synes jeg godt nok at stråleplet er kommet ekstra tidligt i år. 

Ude ved vores postkasse har vi 4 flotte Fairy roser, som havde nået en smuk højde og god fylde (er ellers ikke fan normalt), som gjorde at jeg var rigtig glad for dem. 

Desværre var de allerede fyldt med gule blade og jeg har kunnet se dag for dag her den sidste uge, at det blot er blevet værre og værre. 

Så i dag tog jeg saksen og klippede dem HELT i bund. Suk, det gør ondt! Jeg kan desværre ikke få alle de faldne blade op, da de ligger i perlesten, men jeg sprøjter med det nye GroGreen her senere. Sprøjter også nogle få af mine andre roser, som også allerede er begyndt med stråleplet :( 

Hvis I ikke kender det, så er det et middel med mikronæringsstoffer til bladene mm., som gør at de skulle være ekstra modstandsdygtige. Jeg bryder mig nemlig ikke om tanken med at skulle sprøjte gift i min have - ikke engang svampemiddel mod stråleplet.  

Har ikke prøvet det før, så nu må vi se, om det virker :) Har I prøvet det?



 Har I andre også problemer med stråleplet allerede?

tirsdag den 10. maj 2016

Tulipaner

Tulipanerne er så smukke i solskin, så her kommer et udsnit af mine, som findes i haven i år.

Mange billeder, få ord :)




























onsdag den 4. maj 2016

Magnoliaen fik sin plads

Så kom den på plads, den smukke magnolia. Jeg gravede det grimme stykke op ved den "øvre" terasse og fik ryddet en masse mælkebøtter :)


Sådan så der ud før jeg gik i gang. Undskyld at det øverste billede er lidt grynet :)


Så er der gravet og fjernet ukrudt :)

Og smuksakken blev plantet :D Planen er, at der skal omkranses med marksten og så ellers plantes dahliaer i hele stykket for at have en slags afskærmning mellem det grimme bændeskur til venstre og terassen til højre :)

Vi sidder rigtig meget på den terasse om sommeren, fordi der er aftensol og dejligt med læ. Nogle klematis skal også op og dække det grimme afskærmning bagved. Det bliver rigtig fint når det er færdigt :D

søndag den 1. maj 2016

Magnolia

Jeg har længe ønsket mig et magnolia-træ. Som i, VIRKELIG længe!

Da min søster for noget tid siden spurgte om jeg ville stå for salater og blomsterarrangementer til hendes 21 års fødselsdagsfest, hun holdt med en veninde sagde jeg ja. 
Da hun spurgte, hvad jeg skulle have for det, sagde jeg: "Noget til haven".

I dag kom hun med dette








Det er bare så smukt!!! Jeg er forelsket <3