I weekenden har vi beskåret nogle graner, der stod i haven og havde omringet et gammelt staudebed. Oprindeligt ville jeg have fældet det ene træ, men efter at have set den fine stamme, har jeg besluttet at arbejde MED haven og ikke IMOD den - altså - jeg vil forsøge at anlægge et skovbed i foråret, som mest kan klare sig selv. :)
Nogenlunde sådan her så det ud da vi startede, blot lidt mere tæt, da vi allerede her har påbegyndt beskæring.
Den lille rødtop hjælper også til :)
Jeg tog noget pænt gran fra den mørke gran og lagde til side, da den har så fine nåle og ofte en del kogler. Så kan det bruges til dekorationer og vinterlæ til planterne.
Efter beskæring så det nogenlunde sådan ud. Nu skal jorden lige fræses op engang så det tykke lag nåle, kan blandes med jorden og alt skvalderkålen kan blive forsøgt udryddet. Nu nævnte jeg stammen, men man ikke se det her. Den er to-delt, så det giver et meget flot spil i "skovens" udseende :) Nu mangler syrenen bag granen blot at studses lidt, så kan vi fræse. :)
Jeg har allerede brugt noget af det fine gran til dekorationer, men det kan der komme et andet indlæg ud af.
Kender I til gode planter, der kunne trives i sådan en skovbund?
Hej Sandie
SvarSletDet er rigtig fint med et skovbed, der kan bl.a. gro hosta, bregner, storkonvaller og primula.
Det skal nok blive godt :)
Hej Lisbeth
SletMange tak for dit svar :) Jeg har allerede en bregne jeg kan flytte, så det er en god start :) Hvordan med forårsløg, hvad er da bedst? Påskeliljer, muscaris og krokus er umiddelbart mine bud og så vintergækker og erantis, hvis jeg engang kan finde det :)
Det er en god idé at tage udgangspunkt i det der er i haven! Det giver rigtigt meget til en have at der er nogle gamle planter i den, synes jeg. God fornøjelse med skovbedet! Jeg kan se at Lisbeth allerede har fortalt hvad der vil trives i sådan et bed :-)
SvarSletMange tak, Nana :) Glæder mig til at arbejde videre med det :)
SletHej Sandie.Rigtig god ide at opstamme det store træ................det gør jeg meget.
SvarSletOg Lisbeth har jo allerede kommet med gode forslag.
Du kunne også prøve at se bloggen Mit grønne Univers.Der har Vivi startet på en skovhave.
God aften Jette
Godaften Jette :)
SvarSletJeg vil bestemt tage et kig dér, mange tak for forslaget :)
Fortsat herlig aften ^^
Hej Sandie,
SvarSletDet vil blive et fint skovbed. Gode planter ville også være påskeklokker/juleroser, anemoner, mindre bregner, bølgekronet storkenæb.
Du skriver det skal fræses. Jeg håber du graver det, da skvalderkålen ellers bare vil brede sig endnu mere.
Hej :)
SletTak for forslagene :) Vi graver skvalderkålen op først, og fræser derefter for at få det vendt godt og grundigt :) Så burde det vel ikke sprede sig?