mandag den 10. april 2017

Nyt fra haven

Det er rigtig blevet forår, og alting vokser utroligt hurtigt lige nu.

Roserne har de første spæde knopper og akelejernes smukke løv titter frem overalt i min have. Her må de vokse, hvor de vil :)

Græsset har jeg ikke slået endnu, det er jeg altid den sidste på vejen, der gør. Både fordi jeg ved at insekterne elsker det høje græs og de mange mælkebøtter, men også fordi jeg hader at slå græs ;) 


 
 Stauderne vokser stærkt, og der trænger til at blive skåret kanter, men lige nu nyder jeg bare at se dem vokse.

 Jeg har klaret den største omgang af ukrudtsfjernelse for i år, men går det lige igennem igen til maj for det nye, inden stauderne lukker helt af.   

Skovbedet er virkelig fint lige nu, og billederne kan slet ikke gengive det. :)

Smukke Thalia :)  

Spring Green mener jeg.  

Vi flyttede selv dette træ fra en meget presset plads, men ved endnu ikke helt hvilket træ det er. Smukt og velduftende i hvert fald.  

Rosenknopper titter frem i de fleste af mine planter allerede. Jeg har beskåret, bundet op og givet bladgødning GroGreen 2 gange allerede. Håber på minimal stråleplet i år :)

4 kommentarer:

  1. Der er fuld knald på planterne, kan jeg se. Vi fik stukket kanter for et par dage siden. Så ser haven nyfriseret ud igen i hvert fald et par måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg begyndte også i dag ved det runde rosenbed. Så må jeg tage en smule her og der når jeg har tid. :) Det SER bare pænere ud :)

      Slet
  2. Jeg kan godt se, der er smukt i dit skovbed.
    I det tidlige forår er det svært at forestille sig, hvor meget stauderne kommer til at fylde, men lige pludselig er jorden dækket og ukrudtet har trange kår.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Elna. Når man tænker på, hvordan der så ud for snart 3 år siden da vi kom hertil, så er det i hvert fald en kæmpe forbedring. :)

      Slet