onsdag den 22. marts 2017

Skovbedet vågner



Hurtigt efter vi flyttede ind, ryddede jeg op i et meget gammelt staudebed, hvor 2 store graner havde taget fuldstændig over. 
Over de sidste 2½ år har jeg tilføjet flere og flere mere eller mindre skov-elskende planter.

En af de første var en hellebrus jeg havde med mig fra haven i Holland. 


Og nu har den endelig fået en baby :) Glæder mig til at se om den er en kopi af moder-planten, da jeg ellers kun har en hvid julerose og en helleborus som endnu ikke har blomstret mere end med en enkelt blomst sidste år. (Beklager at billedet er uskarpt)


Ellers har jeg for første gang held med fritillaria - så skal vi bare se om det er den røde eller gule, som jeg plantede. Der er plantet 2 røde og 1 gul, men jeg kan ikke huske, hvad jeg plantede hvor (typisk ;) ). De 2 andre er ikke lige så langt fremme.

Jeg plantede også nogle små kodrivere - og de kommer igen. De er søde, og så kan jeg nyde dem inden skvalderkålen tager over. Jeg håber, at de med tiden vil sprede deres frø over hele bedet. :)
 Senere kommer der lidt bregner og digitalis, som jeg også plantede sidste efterår. De kan så pynte i en højde, over skvalderkålen.

I forgrunden af skovbedet er der kommet en masse skovjordbær. Det startede med at jeg flyttede 3 planter fra et andet sted i haven, og nu dækker de et relativt stort stykke og giver både os og børnene søde, små bær hele sommeren :) De må hjertens gerne sprede sig mere endnu. 


fredag den 17. marts 2017

Igen igen



Igen igen skete det, at jeg ikke fik skrevet hen over sommeren, men der var nu en god forklaring. 
Vi skulle nemlig giftes i haven i august og jeg brugte MANGE timer på at få haven til at fremstå flot og toptunet, omend ikke så blomsterrig som jeg havde håbet. 

Vi ordnede selv alting - med lidt hjælp fra venner og familie - og jeg bandt bl.a. selv min, min venindes og min datters buketter :)

Lige her får I et par sneak peeks og så skriver jeg ellers et længere indlæg senere når jeg kommer ind fra haven. Jeg er nemlig ved at klippe roser og fjerne overvintrene mælkebøtter fra staudebedene. :)

 Her blev vi viet af vores fantastiske, nede på jorden, afslappede præst :)

 Min buket :)

 Af blomster fra min egen, min mors og mormors have 

Elsker det her sted i haven, der er så frodigt på gangen ned til drivhuset - og naboernes og vennernes børn nød at kunne lege i haven  mens vi voksne nemt kunne holde øje med dem
 Ca. 70 børn og voksne kunne passe i haven :)

Awwwwww <3

mandag den 30. maj 2016

Buketter

Elsker når alting springer ud og jeg kan fylde huset med buketter :)













onsdag den 11. maj 2016

Stråleplet, suk!

Pga. det våde forår synes jeg godt nok at stråleplet er kommet ekstra tidligt i år. 

Ude ved vores postkasse har vi 4 flotte Fairy roser, som havde nået en smuk højde og god fylde (er ellers ikke fan normalt), som gjorde at jeg var rigtig glad for dem. 

Desværre var de allerede fyldt med gule blade og jeg har kunnet se dag for dag her den sidste uge, at det blot er blevet værre og værre. 

Så i dag tog jeg saksen og klippede dem HELT i bund. Suk, det gør ondt! Jeg kan desværre ikke få alle de faldne blade op, da de ligger i perlesten, men jeg sprøjter med det nye GroGreen her senere. Sprøjter også nogle få af mine andre roser, som også allerede er begyndt med stråleplet :( 

Hvis I ikke kender det, så er det et middel med mikronæringsstoffer til bladene mm., som gør at de skulle være ekstra modstandsdygtige. Jeg bryder mig nemlig ikke om tanken med at skulle sprøjte gift i min have - ikke engang svampemiddel mod stråleplet.  

Har ikke prøvet det før, så nu må vi se, om det virker :) Har I prøvet det?



 Har I andre også problemer med stråleplet allerede?

tirsdag den 10. maj 2016

Tulipaner

Tulipanerne er så smukke i solskin, så her kommer et udsnit af mine, som findes i haven i år.

Mange billeder, få ord :)