mandag den 25. april 2016

En dejlig haveweekend

Det kan godt være, at vi havde en smule sne lørdag eftermiddag og søndag morgen, men her blev det ikke liggende og dagene var smukke med solskin og fine temperaturer.

Vi brugte meget af tiden i haven. Ikke fordi vi fik lavet en masse, men en smule fik vi da klaret.

 Jeg fik bl.a. slået græs for første gang i år. Maskinen blev ved med at gå i stå, men så fiksede min kæreste den mens jeg malede videre på drivhuset. Tænk, at han kunne lave den, han er ellers ikke teknisk med andet end computere til daglig :)

Fik endelig lavet kant rundt om det "nye" rosenbed. Nu hænger det bedre sammen med de andre i haven.

For et par uger siden bestilte jeg en hulens masse roser fra Polen (blev fristet af en anden på Facebook, som linkede til siden). Nogle af dem er kommet i små bede i stien mellem køkkenhave-afdelingen og det store staudebed. Skal have en anden slags kant rundt om, men for nu, bliver det de her sten. Det ser ikke ud af meget, men når det engang vokser til, er jeg sikker på, det bliver fint og mere "svunget". Skal også have en rosen bue op her engang, med både roser og klematis.

Apropos klematis, så skyder de jo fantastisk over hele haven nu. Her er en af de mere sarte, som står i drivhuset. 

I drivhuset står også mine pottede dahlia og vores jasmin. Nogle nye og andre fra sidste år. Var lidt bekymret for, om de kunne klare de kolde nætter, men de ser ikke ud til at lide nød.  :)

Og nu blomstrer det smukke japanske kirsebærtræ endelig :)

Har I haft en god weekend?

13 kommentarer:

  1. Hej Sandie
    Godt din kæreste kunne fikse plæneklipperen, så du kunne få slået græsset. Smukke blomster på den japanske kirsebær.
    Hvilke roser købte du hjem fra Pole?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth :)
      Ja, det var så fedt at han lige kunne fikse den!
      Jeg bestilte Bordure Abricot, Eeuwige Passie, Anna Scharsach, Hanslett Moss, Muscosa, Souvenir de William Wood, Maiden's Blush, 'Lady Romantica ®' MEIperette, Ferdinand Pichard, Salmon Flower Circus ®, Sweet Blondie ® og Mariage Parfait ® . De sidste 3 er erstatninger for Norvana og From Far Away som desværre ikke var så pæne efter vinteren, og så spurgte de, hvilke jeg ville have i stedet og jeg bad dem overraske mig :) Nogle af roserne er der bestilt 2 af :)

      Slet
    2. Spændende roser, jeg kender vist kun en enkelt af dem Maidens Blush. Ja Nirvana har jeg også hørt om før.
      Tak for info :)

      Slet
    3. Det var så lidt :) En del er også helt nye for mig, men der var flotte billeder og beskrivelser af roserne. Det vigtigste har været at de skulle være sunde og have en kraftig duft, da mange af dem er købt med henblik på brylluppet i august :)

      Slet
    4. Ja der skal være duft, ellers gider vi dem ikke. Så håber jeg de arter sig, så der er blomster i august. Ellers må du over og låne nogle af potterne ved Anton :)

      Slet
    5. Ja, jeg har faktisk overvejet at det kunne være en mulighed :P

      Slet
  2. Det er spændende at følge med i dit arbejde med at gøre haven til din have og ikke en have, du har arvet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :) Det er jeg rigtig glad for at du synes :) Jeg glæder mig også over at kunne sætte mit præg på den :)

      Slet
  3. nydeligt... det går da fint fremad i haven :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tim. Jo, der sker en smule - lidt ad gangen :)

      Slet
  4. Hej Sandie.Der ser da fint ud i din have.Og en nyslået græsplæne får det bare til at se ekstra godt ud.
    Kan jo se at du også har blomster under de gamle træer.Det har jeg jo også.
    Og er da spændt på at se alle dine roser fra Polen.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Jette :) Ja, en fin græsplæne giver bare det dér ekstra! Kan næsten ikke lade være med at have blomster under træerne - det virker så oplagt i stedet for den bare jord :)

      Slet