onsdag den 30. april 2014

Endelig tilbage

Hvor har der været stille på bloggen! Jeg har dog en god undskyldning :) Jeg har nemlig været på forretningsrejse til Danmark, hvor jeg fik besøgt en del af de klinikker jeg arbejder sammen med, og jeg deltog i et meget spændende seminar omkring pancreas sygdomme.

Mens jeg har været væk, har haven haft travlt. Næsten alle mine akelejer er sprunget ud :) Jeg ELSKER akelejer, så her får I lige et billedgalleri af dem, der er fremme nu.








Jeg synes både de fyldte og de enkle er noget så fine og sarte :) Måske jeg skulle få mig en hvid en også? Sidste år havde jeg en klart gul én, men det ser ikke ud til, at den kommer frem i år. Den er nok røget op mens kattene har leget. Det sker jo indimellem :)


Jeg købte en ny klematis, da jeg var i supermarkedet her til morgen. Den skal stå på terassen med den anden jeg har. De er i samme farvegruppe, men den nye her har nogle overdrevet store blade sammenlignet med den anden jeg har fra sidste år. :) Tror nok de skal blive flotte sammen når de gror mere til.



Det her er så den anden. Den er næsten helt udfoldet, men mangler lige lidt :) Når jeg har plantet den nye, skal der nok komme et billede ind :)

Tulipanerne fra Keukenhof er også sprunget ud :)

Og det samme er min smukke Princess Lily :)

Den lille lyserøde haverose og de lyserøde tusindfryd er så fine sammen. Efter jeg plantede dem i den flettede kurv blev det helt perfekt synes jeg :)

Jeg glæder mig til, at jeg har fri fra arbejde her om lidt, så jeg kan komme ud og plante den nye klematis og bruge lidt tid sammen med min datter efter at have været hjemmefra. 
Hvad skal du i dag?

7 kommentarer:

  1. Smukt Sandie, og fantastisk så tidligt alting blomstrer i Holland. Jeg tænker om det er fordi, der er varmere om natten end i Danmark. Dagstemperaturen var i hvert fald ikke noget at prale af, da vi var der.
    Er den røde en alstromeria? Jeg søgte forgæves efter dem i sidste uge
    Hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente :) Dejligt, du havde lyst til at lægge en kommentar herinde :)

      Ja nat-temperaturen er vi heldige med i år, vi havde jo kun et par dage med nattefrost henover vinteren, så den var mere end mild, må man sige. Dag-temperaturen har nu også været fin, omend vi lige havde nogle dage, nok da du var her, hvor der var lidt overskyet og halvgråt :)

      Den røde er nemlig en alstromeria, også kaldet prinsesselilje, og min er så flot og stor. Jeg er helt vild med den og ville gerne en dag have en i hvid også :)

      Håber du havde en god weekend.

      Hilsen Sandie

      Slet
  2. Tak, jeg vidste ikke hvad de hedder på dansk.
    Jeg har haft de orange 3 gange, men de er nok druknet i for vår jord om vinteren.
    I Keukenhof havde de både gule, røde, pink og orange og 3-4 forskellige hvide.
    Jeg kunne godt finde et tørt sted til den, hvis jeg får øje på en, der er til salg :-)
    hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber virkelig du finder én :) Mon ikke, den kan trives fint i en potte også? Så kan der jo rykkes rundt på den :) Keukenhof er så smukt, og hvor har de mange forskellige af dem, ja. Det er et utroligt smukt sted at være. Håber, du nød turen derind :)

      Slet
    2. Hov, forresten. Egentlig ved jeg ikke, om de kendes som Prinsesseliljer på dansk, men det gør de på engelsk som: Princess lily. Ved ikke, om det kan hjælpe dig i din søgning :)

      Slet
  3. De hedder Inkaliljer, og det vidste jeg egentlig godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så lærte jeg også noget nyt i dag :) Tak for oplysningen :)

      Slet